Secret Sniper 2

Secret Sniper 2

Kl 16:30 Italiensk tid.

”Scooby, kom ind. Dette er Snake. Er du på din plads?”
”Snake, dette er Scooby, der bekræfter sin position.”
”Godt Scooby. Baloo, er du på plads?”
”Ja Snake, jeg, Baloo bekræfter jeg er klar.”
”Phoenix. Er du klar til afgang, med din flyvende falk?”
”Ja, Snake. Motoren er tændt på den flyvende falk.”
”Godt. Hvad med dig BadGirl? Er du klar til at farve fuglen?”
Farve fuglen. Det var kode ordet for at skyde Målet. Skulle jeg sige ja eller nej? Hvad skal jeg gøre? Min hjerte pumper der ud af, og tankerne flyver gennem hovedet på mig.
”Ja Snake, BadGirl i position til at farve fuglen.”
Mine læber og stemme, var hurtigere end resten af minkrop, for de svarede uden jeg var 100 procent sikker. Nu er der bare ingen vej tilbage.
”Godt. Du anmoder bare, når du er klar il at farve fuglen.”
”Tjek.”
Jeg ligger på taget af en bygning, og er klar til at skyde målet, da det går direkte ind foran min linse. Jeg har det i pletskud lige nu, og kan få et lige skud ud af det. Ingen andre end målet vil blive ramt.
”Snake kom ind. Målet i sigte. Dette er BadGirl der beder om tilladelse til at farve fuglen.”
”BadGirl, dette er Snake. Du har tilladelse til at farve fuglen.”
Mange tanker flyver gennem hovedet på mig. Skal jeg? Skal jeg ikke? Uden jeg når at tænke mere, klarer min finger arbejdet. Jeg rammer målet lige i panden. Folk inde i bygningen dukker sig. Nogle løber ud af døren. Sikkerhedsvagter kigger sig omkring. De kan ikke se mig. Det ved jeg. Jeg ligger nemlig mindst to kilometer væk. Hurtigt samler jeg mine ting, og løber ned af brandtappen. Jeg drejer om hjørnet, og pludselig har jeg en pistol for panden. Scooby står foran mig, og holder pistolen.
”Hvad har du gang i?”
Han kigger ikke engang på mig. Han kigger lige forbi mig. Som om han er klar til at skyde mig.
”Snake kom ind. Jeg er klar til at farve den flyvende ørn. Har jeg din tilladelse.”
”Ja, Scooby. Du har tilladelse til at farve den flyvende ørn.”
Mit hjerte banker hurtigere end nogensinde før. Vil de skyde mig? Er det det de hele tiden har planlagt for mig, hvad der angår den her tur? Kan de her virkelig være min sidste opgave? Scooby tager fingeren op foran munden på mig, og peger pistolen op ad. Så affyrer han tre skud, og peger på min taske med udstyret.
”Scooby, har du farvet ørnen?”
”Ja Snake, ørnen er blevet farvet.”
”Så husk at tage ørnene reden med hjem.”
”Tjek.”
Jeg rækker ham min taske, og han tager den.
”Hvor skal jeg gøre af liget?”
”Brænd det…”
”Tjek.”
Han slukker for min Mikrofon, og slukker for sin mikrofon.
”Du kan snakke frit nu.”
Jeg kan mærke vreden komme boblende i mig.
”Så jeg skulle bare skyde målet, og så var jeg det næste mål?!”
Scooby nikker, og kigger på min uniform.
”Jeg bliver nød til at tage din uniform, og brænde den sammen med din taske.”
En anden hurtig tanke flyver gennem hovedet på mig. Jeg er teknisk set død nu. Så mine forældre for besked om mit dødsfald, og mine bankkontoer bliver lukkede. Mit pas bliver ugyldigt, og jeg bliver et spøgelse.
”Jamen jeg har ikke andet på…”
”Surt for dig.”
Scooby kigger sig omkring, og for øje på en hvid sommerkjole. Han går hen til tørresnoren den hænger på, og snupper den.
”Her… Tag den på…”
Han rækker mig kjolen, og vender sig om. Jeg er hurtigt ude af uniformen, og i sommerkjolen. Jeg løsner mit hår, og lader det falde nedover min skuldre, og ned langs ryggen.
”Jeg er færdig nu.”
Scooby vender sig om.
”Oh…” Han giver mig elevaterblikket, ”rækker du mig ikke lige uniformen.”
Jeg gør hvad han beder mig om, og han tager den hurtigt ud af hånden på mig. Han vender sig om og begynder at gå væk fra mig. Der er bare noget jeg bliver nød til at spørge ham om.
”Hvorfor dræbte du mig ikke, som du fik besked på?”
Scooby vender sig om, og kigger mig lige i øjnene.
”Du skal bare være glad for, at jeg ikke skød dig.”
”Hvorfor skulle du skyde mig?”
Han tøver med at svare, og vender ryggen til. Så går han to skridt, men vender sig om, og går hen imod mig. Han kommer helt tæt på, og siger stille, så jeg næsten ikke kan høre det.
”Du er for god til dit job. Hovedbasen ville forfremme dig, og tage Snakes rank fra ham, for at give den til dig. Snake ville ikke lade det ske, for han synes du var for farlig, så han ville hellere lade dig dø.”
Det føles som om en kold dråbe der glider ned ad min rygrad. Kulden siver helt ind i min den, og giver mig kuldegysning. Scooby vender sig om, og forsvinder i en lille dampsky. Da skyen er forsvundet, er han også.